Den 10. november er det Mortensaften. Og Mortensaften spiser vi and, ikke? Men hvorfor spiser vi ænder og gæs Mortensaften? Fordi vi bare ikke kan vente til jul? Nej, det har selvfølgelig en historie. Kender du historien om Mortensaften? Den om Martin af Tours og ænderne? Hvis ikke, kommer den lige her. En god historie kan man ikke høre for tit.

Det skete i de dage… nede i år 300 og noget, at Martin af Tours, en omvendt tidligere romersk soldat, der var gået i kloster, blev opfordret til at blive biskop. Han var ellers helt tilfreds med bare at være munk, og han var en ret populær en af slagsen. Derfor ville de da også gerne have ham som biskop.

Det havde han ikke den fjerneste lyst til. Han ville ikke tilbringe hele dagen på kontoret. Derfor gemte han sig i en gåsesti, da de kom for at udnævne ham.

Der lå han nede i høet og håbede på, at hans fans bare ville gå forbi og gøre en anden en end ham til biskop. Men i stien gik der ænder og gæs, og de skræppede så meget op, at hans skjulested blev afsløret. 

Han blev fundet, og han blev biskop.

Som hævn over dem, der havde afsløret ham, indførte Martin som biskop, at man skulle spise gås eller and på dagen.

Og siden har vi på Mortensaften (Martin af Tours hedder Morten Bisp på dansk) spist dem, der anbefalede ham til jobbet - et godt job med god løn, anseelse og pension - som han i øvrigt nød godt af i 16 år: nemlig de ænder og gæs, der ikke ville have en munk liggende i deres hø.

I Danmark går traditionen bevisligt tilbage til middelalderen. Om historien er helt sand, kan man ikke vide. Men det er da en rigtig god undskyldning for en lækker andesteg en mørk aften i november.