Dagene længes, vinteren strenges…  Den 2. februar er det Kyndelmisse. Midvinter. Kjørmes Knud. I vinterens dyb med naturen i dvale. Men hvad er den Kyndelmisse egentlig for en størrelse?  

Kyndelmisse, der altid er den 2. februar, har både kristne og folkelige rødder. På den ene side mindes man Marias renselse, på den anden side markerer man midvinter.

Kyndelmisse er den danske oversættelse af det latinske for lysmesse Candelarum Missa: Candelarum betyder lys, og Missa betyder messe

Det er den dag, hvor man tog lys med i kirke for at få dem velsignet af præsten. Lysene kunne så bruges, når der var brug for ekstra guddommelig intervention – ved sygdom i familien for eksempel. De lys, der skulle bruges i kirken gennem resten af året, blev også velsignet ved samme lejlighed.

Og det med renselsesdagen? I kristen tradition kaldes kyndelmisse også Marias renselsesdag - eller Mariæ renselsesdag. Dagen har fået sin religiøse betydning fra historien om jomfru Maria, der 40 dage efter Jesu fødsel tog ham med i templet. Den historie kan man læse om i Lukasevangeliet kapitel 2, vers 22-40. 

Ifølge jødisk tradition var kvinden uren i 40 dage efter, hun havde født. Da de 40 dage var gået, kunne hun tage i templet for at blive renset, og det er derfor, Mariæ renselsesdag altid ligger 40 dage efter den 24. december. 

De første vidnesbyrd om  kyndelmissefejringer er fra tiden omkring år 385, hvor man i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest 40 dage efter helligtrekongersnat. Dengang regnede man nemlig Helligtrekonger som dagen for Jesu fødsel og ikke som nu juledag.

Kyndelmisse er ikke en helligdag som sådan - bare en af de mærkedage, vi fejrer igennem året, en af de dage, der markerer årets gang. Kyndelmisse er en af de lidt oversete særlige dage. Midvinter kaldte man det i folkemunde.

Midvinter, hvor man skulle have halvdelen tilbage af vinterforrådet – foder både til dyr og mennesker og brænde. Vi tænker tit, at foråret starter i marts, men i marts er græsset slet ikke begyndt at gro endnu til dyrene, og der er heller ikke meget at hente i selv den bedste urtehave. Og det er stadig koldt. Tit også meget koldt i det tidlige forår.

Man tog varsler af vejret til Kyndelmisse. Man sagde, at Kyndelmisse tø gav godt med hø og også, at hvis det blæste så meget til Kyndelmisse, at atten kællinger ikke kunne holde den nittende, ville det blive en god sommer. 

Med helligdagsreformen af 1770, den vi hørte så meget om, da regeringen afskaffede Bededag, blev Kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag og Vor Frue Dag. Selv om Kyndelmisse derfor ikke har haft status som helligdag i over 250 år, markerer kirkerne ofte dagen med særlige lysgudstjenester.

Man kan altså sagtens fejre en helligdag, selvom det er politisk besluttet, at det skal man ikke. I hvert fald ikke på en arbejdsdag. Derfor fejrer vi Kyndelmisse på den søndag, der ligger tættest på den 2. februar. I år er det søndag den 2. februar i Sjelle kirke kl. 10.30.