Hvad er det med hende Sankt Lucia? Hvorfor gør vi så meget stads af hende? Vi plejer da ikke at fejre helgener her hos os? Luciadag er jo oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia. Den dag holdt vi faktisk op med at fejre efter reformationen.

Men det gjorde svenskerne ikke. De holdt fast i fejringen, og i årene efter anden verdenskrig kom Luciaoptogene igen til Danmark fra nabolandet. Svenskerne bager i øvrigt også Luciaboller - kendt i Sverige som Lussebullar eller Lussekatter - til Luciadag. Det er en sød bolle med safran, snoet på en særlig måde og pyntet med præcis to rosiner i hver. Her er en svensk opskrift, hvis du bliver fristet.

I Danmark er traditionen med dens lys og sang blevet en del af adventstiden, og hvert år går børn Luciaoptog i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder. Nutildags kan drenge også godt gå med i et Luciaoptog.

Rent historisk var Lucia, hvis navn betyder 'lys', en ung kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien. Hun var kristen og troede ikke på de romerske guder. 

Det var forbudt at være kristen, og straffen var hård. Romerne så de kristne som fjender af Romerriget, og var man kristen, var man på løvernes menukort. På side ét. Lige under forretter. 

Rent praktisk kunne man tænke, at med den mængde guder, romerne alligevel havde, kunne det ikke betyde så meget, om nogen havde en gud fra eller til. Men kejseren havde en særlig måde at opkræve skatter på. Han krævede ofringer, som var han en gud. Ofringer af korn, penge og husdyr. Det var en skat, men det skulle serveres som ofringer. Men de kristne ville ikke ikke ofre til ham. De havde kun én gud. Altså ville de ikke betale skatterne, og skatter og kejsere skal man ikke spøge med.

Lucia var en sød og køn pige (siges det), from og viljestærk. Da hendes mor kom sig efter en alvorlig sygdom, lovede Lucia at vie sit liv til Kristus og aldrig at gifte sig. Hendes forældre havde ellers lovet hende bort til en romer, men hun nægtede pure at gifte sig med ham. Det gjorde ham så vred, at han angav hende. Hun blev arresteret og senere henrettet.

Når den slags sker for en ung pige, opstår der gerne myter og historier. Og sådan var det også med Lucia, selvom nogen nok vil sige, at det var ganske vist. Det siges nemlig, at fordi hun var køn, blev hun som straf for at være kristen sendt til et bordel. Men okserne, der skulle trække vognen derhen, nægtede at rokke sig. Så ville de brænde hende, men bålet ville ikke brænde. Til sidst fik de dog ram på hende, og efter sin død blev hun helgenkåret.

Men hvorfra kommer så det med lyskransen på hovedet? Jo, det siges, at Lucia modigt sneg sig ud om natten for dele mad ud til de fattige. På hovedet bar hun en krans med lys, så hun kunne se og samtidig have hænderne fri. Vel nærmest, som når vi går tur med hundene med pandelampe på.

Der er nok ikke mange, der ikke bliver rørt, når de små går Lucia. Deres højtidelige ansigter, de hvide dragter - det er ren uskyld. 

Lucia med lyset og den hvide dragt er blevet et billede på enhver døbt, der bærer kristendommens lys igennem verdens mørke, og derfor fejrer vi Luciadagen i dag.

Lad os slutte fortællingen om Luciadagen med teksten til den dejlige Luciasang:

Nu bæres lyset frem stolt på din krone
rundt om i hus og hjem sangen skal tone.
Nu på Lucia-dag hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia

Her ved vor ønskefest sangen skal klinge
gaver til hver en gæst glad vil du bringe.
Skænk os af lykkens væld lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia