Påsken er livets fest står der som overskrift til siderne om påsken på Folkekirken.dk. Og mere rigtigt kan det vel ikke være. Påske er Jesu opstandelse, påske er naturens opstandelse. Påske er at vende tilbage til livet.

Jesus gik en lang, mørk dag igennem Langfredag. En dag, der får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Smerte, ydmygelse, hån - men nok mest af alt smerte og lidelse i en grad, det er svært at forestille sig. Men påskesøndag var smerten væk, og graven var tom, da kvinderne kom for at salve liget. Jesus var opstanden, som englen sagde til dem. (Efter den havde sagt 'Frygt ikke'. For sådan indleder engle som regel en samtale.)

Påsken er som morgenen efter en lang nat med urolig og drømmefyldt søvn. Som solskin og vindstille efter en storm. Som de første påskeliljer, der folder sig ud efter vinterens mørke og kulde. Som Grundtvig skriver i den vidunderlige salme om påskeblomsten:

'under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder'

Påskeliljen er livets triumf. Ligesom Jesu opstandelse er det.

Men påsken er blevet fejret længe før, der var noget, der hed kristendom. Jøderne fejrer deres udfrielse fra Egypten i påsken - hvis du har lyst, kan du læse mere om det her, men også på vores breddegrader blev påsketiden fejret længe før, der var nogen, der havde hørt om Jesus.

Påsken handlede om frugtbarhed og liv - om naturens opstandelse fra vinterdøden, og tilbage i tiden tilbad man Ostara og en række andre lokale frugtbarhedsgudinder netop her ved påsketid. Navnet hænger ved i det tyske navn for påske, Ostern, og i det engelske Easter. 

Vi har stadig alle de gamle påsketraditioner fra den tid. Påskeægget for eksempel. Høns skal have en vis mængde lys for at kunne lægge æg. Det ved alle, der har høns i baghaven. I gamle dage, hvor man ikke kunne tænde lys i hønsehuset, fik man ingen æg, før lyset var vendt tilbage en tid efter forårsjævndøgn. Derfor blev æg et symbol på påsketiden.

Lam, blomster, kyllinger... alt sammen noget, der hører årstiden til og markerer enden på den kolde, mørke tid.

At alle de traditioner, påskeæg og gækkebreve, påskeharer og æggejagt i haverne, påskelam på bordet og let fugtige påskefrokoster og lammekølle på grillen, har rødder tilbage i de førkristelige tider skal ikke forhindre os i at nyde dem nu. For som de skriver på Folkekirken.dk: Påsken er livets fest. Nyd dagene med påskeæg og blomster, med kirke og sang og med ture ud for at se og høre, hvordan livet pipper, risler og gror. Måske en tur i præsteskoven?

Rigtig god påske!

PS: Hvis du har lyst til at få opfrisket din viden om, hvad der skete på de enkelte påskedage kan du få et let og hurtigt overblik her på Folkekirken.dk.