Anden søndag i advent

Anden søndag i advent

Anden søndag i advent

# Nyheder

Anden søndag i advent

Nu er julemåneden godt i gang; kalenderlyset og adventskransen er begge taget i brug, og efter en god start på julen, vil vi her på 2. søndag i advent fortsætte i dekorationstemaet. 

Det kræver ikke meget at lave dine egne juletræer, og endda i en størrelse så de kan passe ind i en hver vindueskarm eller på julebordet, hvor man nemt får lidt højde på borddekorationen og det er helt op til dig om der skal være ingen eller meget pynt på træet. 

Jeg er mest til ingen pynt som du kan se her på min version. Det du skal bruge, er en urtepotte, en klat ler, en avis, en pind, ståltråd, mos og noget pyntegrønt. 

Jeg kommer avisen i potten inden jeg propper ler i, det gør det nemmere at få leret ud af potten igen når træet skal plyndres og urtepotten skal tilbage i gemmerne indtil næste jul.

På dette træ har jeg brugt almindelig ene – ikke den bløde ene der er ret populær til juledekorationer – men denne der er mere tæt og blålig i nålene. Du kan også bruge tuja, gran eller lignede. Og så har jeg været ude at klippe i troldhaslen for at få en rustik og uens stamme.

Start med at fæstne ståltråden cirka midt på ”træstammen” og så vikler man grønt fast opad indtil man har den ønskede højde. Du behøver ikke være super omhyggelig med at få et jævn udseende. Jeg synes det er charmerende både at stammen ikke er 100 % lige og at ”grenene” ikke sidder helt jævnt, men det bestemmer man jo selv.


Jeg vender bagsiden op ad på enegrenene for at få juletræseffekten, og vikler min vej til toppen. Skulle der undervejs blive lidt for store huller til din smag, kan du vælge at bruge en limpistol til at jævne hullerne ud. Det kan nemlig godt være lidt svært at styre de små gren i den ønskede retning – og der er ingen der kan se den lille klat lim der skal til for at sætte en ekstra gren ind. Toppen på træet er afsluttet med den afklippede ende af enegrenene, det giver en fin spids.

Læg til sidst lidt mos under træet og kom eventuelt et par svampe, stjerne, kogler eller lignede på og så har du et lille ”grantræ”. 

God fornøjelse.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed