Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fastelavn

Fastelavn


# Årets mærkedage
Udgivet af Karen Engell Dalsgaard, lørdag d. 12. februar 2022, kl. 00:00

Det er fastelavnssøndag den 27. februar. Fastelavn? Er det overhovedet en dag at nævne på kirkens hjemmeside? Er det ikke bare tøndeslagning, små pirater med malet overskæg og små prinsesser med tylkjoler udenpå flyverdragten? Nå ja - og fastelavnsboller. Ikke at forglemme...

Ikke helt. Der er kristen historie i fastelavn, og derfor kommer fastelavn med i serien om årets mærkedage. Og samtidig får vi en forklaring på navne som Flæskesøndag, Flæskemandag, Hvidetirsdag og Askeonsdag.

I gamle dage, altså i katolske tider, fastede man i 40 dage fra lige efter fastelavn. Fasten var religiøst bestemt og ikke en fitness eller wellness dille. Fastelavn kommer af det plattyske "vaste lavent" eller "fastelabend", der begge betyder aftenen inden fasten. 

Fastelavn varer fire dage: fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, der også blev kaldt 'flæskesøndag' og 'flæskemandag', hvidetirsdag og askeonsdag. Den første dag i fasten er askeonsdag. Askeonsdag er den dag, hvor man skal tænke på sine synder og livets forgængelighed, på død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel. I den katolske kirke er der messe askeonsdag, og præsten tegner et kors i panden med aske på kirkegængerne.

Men ellers var fastelavnsdagene en fest. Før man skulle faste og angre, skulle der slås et ordentligt hul i jorden. Nutildags er det mest en børnefest, men tidligere var det i den grad en voksenfest. Der blev drukket og spist igennem, og der blev festet. 

Og så skulle man give det/den onde en ordentlig en på frakken. Det onde skulle skræmmes, kyses og forjages. Fastelavnsriset blev brugt til at rise det onde ud af børn og koner (og til at give en sød pige et smæk, så man blev bemærket). Den grusomme skik med at slå katten af tønden, altså med en levende kat i tønden, kommer fra, at man havde den ide, at katten symboliserede den onde selv. Udklædningerne var også for voksne. De iførte sig skræmmende kostumer - igen for at jage det onde væk.

Den slags er heldigvis fortid. At rise børn og koner er strafbart, og at give en sød pige et smæk er en oplagt MeToo sag. Og katten er erstattet af slik og appelsiner. Heldigvis. For en kat er da det kæreste kræ, synes denne webmaster, som heller ikke tror, at onde kræfter lader sig skræmme ret meget af en mand, der klædt ud som en farlig bjørn. 

Flæskesøndag og -mandag, var de sidste dage, man måtte spise kød før fasten. 

Hvide tirsdag var den sidste dag, man måtte spise hvedemel, æg og mejeriprodukter, og på den måde opstod pandekagedagen. Pandekagedagen er derfor heller ikke en nymodens skik. I England fejrede man pandekagedagen med lege som sækkeløb, æggeløb - og selvfølgelig med pandekager af enhver art.

Derefter stod den på bod og bøn i lange tider. Først til påske lysnede det. 40 dage efter.

I Skivholme er der stadig en af de gamle fastelavnsskikke, der har overlevet. Til fastelavn går man soldat. Hvert år går børnene fra Skivholme soldat til fastelavn. De er klædt ud som soldater, og hvert barn har en rolle: Konge, dronning, fanebærer, nar og så videre. De går rundt til alle huse og gårde i sognet, synger deres fastelavnssang og får en skærv i indsamlingsbøssen. Pengene bliver brugt til en fastelavnsfest i forsamlingshuset. 

I gamle dage var det ikke børn, der gik soldat, men karlene på gårdene. Traditionen stammer helt tilbage til den gang, hvor General Rye og hans soldater holdt til i det østjydske. General Rye faldt i slaget i 1849, efter hans hest blev skudt under ham, så traditionen går langt tilbage. 

Det var lidt om fastelavn. Det sidste om fastelavn i denne omgang er den vanskelige: Hvornår er det fastelavn? Fastelavn er nemlig, ligesom påsken, en af de dage, der flytter sig. Så hold nu tungen lige i munden: Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fik du den?

Rigtig god fastelavn.